Freudiansk drømmetolkning

Sigmund Freud skrev ""The Interpretation of Dreams"" i 1900 for at vise, at drømme ikke er tilfældigt nonsens, men indeholder meningsfuldt indhold fra det ubevidste. Dette indhold kredser om vores mest basale instinkter - instinkterne for aggression, seksualitet og selvkærlighed. Freud sagde, at vi ignorerer vores drømme, fordi vi føler os både flov og bange over de stærke ubevidste instinkter. Af denne grund må en freudiansk fortolkning skubbe forbi individets modstand for at afsløre drømmens underliggende sandhed. Den store tragedie i menneskelivet er efter Freuds opfattelse, at vores instinktive ønsker uundgåeligt frustreres af samfundets moralske autoriteter. Vores livsglæde afhænger af, hvor godt vi håndterer denne spænding mellem vores indre ønsker og de ydre autoriteter, og drømmetydning kan hjælpe os med at finde en sund balance. Som Freud berømt sagde, er drømme ""den kongelige vej"" til en større viden om det ubevidste. Jo mere vi ved om vores instinkter, jo bedre kan vi finde modne måder at tilfredsstille dem på, så de fremmer, snarere end blokerer, vores vækst hen imod psykologisk sundhed. Det er derfor, drømmetydning er så værdifuld: Den giver et ærligt billede af, hvem vi virkelig er, hvad vi virkelig ønsker, hvor vi har de værste konflikter, og hvordan vi kan overvinde dem.

En almindelig misforståelse om Freud er, at han troede, at alle drømme handler om sex. Faktisk mente Freud, at drømme også afslører ikke-seksuelle instinkter, såsom aggression og narcissisme (selvkærlighed). En anden almindelig misforståelse er, at moderne videnskab har modbevist Freuds teori om drømme. Faktisk understøtter de seneste resultater af drømmeforskning Freuds påstande om, at drømme afslører vigtige sandheder om det ubevidste sind. Freud havde ikke ret i alt, men hans psykoanalytiske ideer kan stadig give værdifuld vejledning i processen med at fortolke en drøm.